Nu kommer foråret

Vejret bliver varmere i denne uge, og i weekenden bliver det forår.

Sådan siger meteorolog Jens Ringgård Christiansen fra TV2 Vejr.

I dag bliver det solskin med temperaturer mellem seks og ni graders varme.
Det gode vejr fortsætter tirsdag og onsdag med tørt, men skyet vejr, og temperaturerne kan snige sig op i den tocifrede skala med tolv grader onsdag, siger han.

- Det skifter i midtugen med perioder med regn torsdag og fredag med skyet vejr. I weekenden kan temperaturerne godt komme op omkring 15 grader, siger Jens Ringgård Christiansen.

Næste weekend kan godt blive den første, hvor man begynder at se folk i t-shirts eller kortærmede skjorter, siger Jens Ringgård Christiansen.