TV der bevæger dig

.josh-art-headings{ width:100%; border-radius: 20px; }

DMI: Nu kommer sneen for alvor

Sne - og ikke mindst isslag - kan genere trafikken i weekenden. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

DMI forudser, at der frem til mandag kan falde mellem 5 og 25 centimeter sne. Fredag aften er der også stor risiko for isslag.

Fra fredag aften vil der falde sne de fleste steder.  

Sneen falder både i nat og igen fra lørdag aften, men i dagtimerne lørdag vil der falde sne - dog i mindre mængder de fleste steder.

Da der bliver tale om løs frostsne de fleste steder, kan der komme snefygning med en frisk vind fra sydøst. Frem til mandag vil der falde mellem 5 og 25 centimeter sne.

Klaus Larsen, vagtchef, DMI

- Da der bliver tale om løs frostsne de fleste steder, kan der komme snefygning med en frisk vind fra sydøst. Frem til mandag vil der falde mellem 5 og 25 centimeter sne, forudser vagtchef Klaus Larsen, DMI, fredag morgen.

For at tale om kraftig snefald skal der falde mere end 15 cm sne på 6 timer.

Læs også Snevejret i weekenden er aflyst

Risiko for isslag

I den sydvestlige del af landet - og det vil også sige hele TV SYDs område - drejer vinden mod vest  sent i aften og i nat. Det vil få temperaturen til at stige til 2 til 5 graders varme og nedbøren går over i regn.

I overgangsperioden mellem sne og regn er der risiko for isslag, varsler DMI.  Det gælder i tidsrummet fra fredag aften klokken 22 til tidlig lørdag morgen. 

Blæst skaber snefygning

I perioder kommer det også til at blæse mere end 10 meter i sekundet, så der kan komme snefygning.

Søndag bevæger et nyt lavtryk sig frem mod det sydlige Danmark, og det kan give en del sne og blæst. Det er dog meget usikkert hvilke bane det tager.

Går lavtrykket en lidt mere nordøstlig og nordlig bane, kommer nedbøren mest som regn eller slud. Landet kan også blive delt, så det er den nordlige og østlige del af landet, der får mest sne og fygning, mens den sydvestlige del får tøvejr med regn, slud og tøsne.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu