TV der bevæger dig

Nu skal bilen fyldes: Det bliver billigere at handle ved grænsen

Nu bliver den samlede regning lidt mindre i grænsebutikkerne. Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

Ny regel gør, at butikkerne i grænsehandlen ikke længere må tage et gebyr for betaling med betalingskort fra EU-lande.

Mange danskere, og især syd- og sønderjyder, kører over grænsen for at handle stort ind. Slik, sodavand og øl er populære varer, når bilen skal fyldes op, og turen igen går mod Danmark.

Nu kan grænsehandlen måske lokke endnu mere. Det er blevet billigere at handle i grænselandet. Lørdag trådte nemlig en ny EU-forordning i kraft. Den siger, at man ikke længere må opkræve et gebyr ved betaling med et kort, hvis det er udstedt i et EU-land. Det skriver Flensborg Avis.

Før har det ellers været sådan, at gebyret fra kortudstederne har ramt kunderne.

- Vi har hidtil lagt 1,2 procent oveni ved betaling med et Dankort og 2,6 procent ved betaling med for eksempel et Mastercard, fortæller Per Boesen, der er chef for Fakta i Tyskland til Flensborg Avis.

Forbrugerne stilles med denne ændring bedre.

Mike Simonsen, Adm. direktør, Fleggaard-butikkerne

Den nye regel vil komme til at koste for grænsebutikkerne, da Nets og udstederne af kortene stadig skal have penge.

Men det kommer ikke til at betyde noget for priserne i grænsebutikkerne, skriver avisen.

– Priserne er uforandrede, siger både Bernd Christiansen fra Otto Duborg, Per Boesen fra Fakta og Mike Simonsen fra Fleggaard- og Calle-butikkerne.

Læs også Dansk Erhverv: Høje afgifter og grænsehandlen giver danske butikker kamp til stregen

– Forbrugerne stilles med denne ændring bedre, siger Mike Simonsen.

Han tror på, at antallet af kortbetalinger fremover vil stige, da gebyret nu forsvinder. 

Ifølge Per Boesen skal butikkerne nu være dygtigere og sælge endnu mere.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden