Nu skal Dan Gødning i gang med at rydde op

To år efter tank-ulykken er Dan Gødning i dialog med kommunen om at sætte nye tanke op.

Næsten præcis to år efter storbranden på Fredericia Havn skal der for alvor ryddes op på land.

Ved branden i februar 2016 kollapsede flere tanke hos virksomhederne Dan Gødning og Nagro. Dermed flød flere tusinde tons gødning og palmeolie ud i området og ned i havnebassinet.

quote

Vi er glade for at være på Fredericia Havn, og ønsker vi også at være fremover. Så vi har begyndt en dialog om muligheden for at genopføre nogle tanke.

Søren Møgelbjerg, kommunikationsdirektør, Danish Agro, Fredericia

- Vi regner med, at gravearbejdet går i gang om et par uger. Halvdelen af den gødning, der røg ud, ligger oppe på land. Næste skridt på grunden er at få opgravet og renset den jord, der er forurenet af ulykken, siger kommunikationsdirektør Søren Møgelbjerg fra Danish Agro, som står bag Dan Gødning.

Der skal fjernes flere tusinde kubikmeter jord, og det forurenede grundvand skal pumpes op og renses. Rensningen af området skønnes at koste omkring 40 millioner kroner, og det kan blive nødvendigt at pumpe grundvand op i en årrække, før vandet er tilstrækkeligt rent. 

Dan Gødning er i forhandling med Fredericia Kommune om, at kunne opføre nye tanke på samme grund som de gamle, der brændte på Fredericia Havn for snart to år siden.
Dan Gødning er i forhandling med Fredericia Kommune om, at kunne opføre nye tanke på samme grund som de gamle, der brændte på Fredericia Havn for snart to år siden.
Foto: Erling Schultz, TV SYD

Vil gerne bygge nye tanke

Søren Møgelvang håber, virksomheden snart kan bygge nye tanke i stedet for dem, som blev ødelagt ved ulykken. Men det er ikke sikkert, de skal bygges i det område, der snart skal renses.

- Vi er glade for at være på Fredericia Havn, og ønsker vi også at være fremover. Så vi har begyndt en dialog om muligheden for at genopføre nogle tanke. Om det så er på matriklen her eller et andet sted i området, det ved vi ikke endnu, siger Søren Møgelvang.