TV der bevæger dig

Nu skal det gøres mere sikkert at cykle gennem vejkryds

Den nye kampagne, "Brug 2 sek. mere," henvender sig til både cyklister og bilister med en opfordring til, at alle orienterer sig grundigt, når de kører ind i et kryds, siger Michelle Laviolette, projektleder i Rådet for Sikker Trafik. Foto: Rådet for Sikker Trafik

02:34

Den nye kampagne, "Brug 2 sek. mere," henvender sig til både cyklister og bilister med en opfordring til, at alle orienterer sig grundigt, når de kører ind i et kryds, siger Michelle Laviolette, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

1 af 2

Haderslev er med i en kampagne sammen med Rådet for Sikker Trafik, der skal nedsætte antallet af cykel-ulykker.

I Haderslev og fire andre udvalgte kommuner København, Odense, Aarhus og Helsingør vil man kunne se kampagnen ude i trafikken i form af skilte eller kampagnebudskabet "Brug 2 sek. mere" malet på cykelstier i nærheden af kryds.

De alvorligste ulykker sker typisk, når en bil skal svinge til højre eller venstre og overser en cyklist, der skal lige ud. Ulykkerne sker ofte i myldretiden og rammer både mænd og kvinder i alle aldre.

De senere år har der samlet set været et fald i antallet af trafikulykker, men desværre er der ikke samme positive udvikling, hvis man kigger på cykelulykker. Her ligger antallet af ulykker stabilt, og det er tydeligt, at især kryds er risikable for de cyklende.

I alt blev 81 cyklister dræbt, og 1.744 kom alvorligt til skade i en krydsulykke fra 2012-16, viser tal fra Vejdirektoratet. Det vil sige, at to ud af tre alvorlige cykelulykker skete i kryds. En ny kampagne vil nu opfordre bilister og cyklister til at orientere sig bedre i vejkryds, så flere ulykker kan undgås.

Lokalt er der i årene 2012-2016 registreret 125 dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i Sydøstjyllands Politikreds og 134 i Syd- og Sønderjyllands Politikreds.

Cyklister er sårbare og kan let blive overset i kryds. Den nye kampagne, "Brug 2 sek. mere," henvender sig til både cyklister og bilister med en opfordring til, at alle orienterer sig grundigt, når de kører ind i et kryds, siger Michelle Laviolette, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

- Bruger bilisterne og cyklisterne bare et øjeblik mere på at kigge sig for, ville mange ulykker kunne undgås. Det er et fælles ansvar at undgå krydsulykkerne, så flere kommer sikkert frem, siger Michelle Laviolette.

Gode råd

Til cyklisterne:
  • Brug 2 sekunder mere på at orientere dig grundigt i kryds og ved sideveje.
  • Vær særligt opmærksom på højresvingende biler bagfra og venstresvingende biler forfra.
Til bilisterne:
  • Brug 2 sekunder mere på at orientere dig grundigt i kryds og ved sideveje.
  • Vær særligt opmærksom på cyklister, når du skal svinge til højre eller venstre.
  • Sænk farten.

 

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden