TV der bevæger dig

Nu skal det være slut med statsfængsler og arresthuse

Alle fængsler og arresthuse skifter nu navn.

Ny struktur i Kriminalforsorgen betyder, at alle navne bliver skiftet ud. Fængselspersonalet ryster på hovedet.

En helt ny institutionsstruktur hvor landets fængsler og arresthuse bliver samlet i 24 nye institutioner betyder, at alle fra den 1. marts skal vænne sig til nye navne.

Ændringerne betyder bl.a. at Statsfængslet Østjylland fremover kommer til at hedde Enner Mark Fængsel og bliver en del af Institution Enner Mark.

Den ændring undrer tillidsrepræsentant Carsten Aagaard.

-Der er jo ingen der aner hvor Enner Mark er, det er spild af penge, udtaler han i en pressemeddelelse fra Fængselsforbundet.

Også Statsfængslet Sdr. Omme skifter navn til Sdr. Omme Fængsel og bliver en del af Institution Omme Å.

-Det navn kunne man lige så godt give til en børnehave, siger tillidsrepræsentant Peter Kempf Petersen.

Arresthusene i Syddanmark skal fremover ikke længere hedde arresthuse men arrest og bliver samlet i Institution Lillebælt.

Endelig bliver Statsfængslet Renbæk sammen med bl.a. Arresthuset i Esbjerg en del af Institution Vadehavet.

Grunden til de mange ændringer er, at Kriminalforsorgen fremover bliver omdelt i fire geografiske områder. Derfor har det være et krav, at alle navne er inspireret af geografiske stednavne eller kendetegn, oplyser Kriminalforsorgen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden