Nu skal Oswald hjem

Med flyers og efterlysningsplakater gør en gruppe hunde-elskere endnu et forsøg på at finde lille Oswald.

Det er næsten to uger side, at den lille yorkshireterrier blev brutalt røvet fra sin ejer, som var ud at lufte den i Lunden i Horsens. 

Der er udlovet en dusør, som faktisk er højere end hundens pris. Uden at det har givet spor til at finde hunden.

Lotte Loft, hundefrisør og hjemmehjælper, står bag dagens eftersøgning i Horsens.

Inderst inde er hun ikke sikker på, at Oswald bliver fundet. Men den lille gruppe vil ikke give op.

- Hvis vi skal have Oswald hjem, så er det nok held, der skal til, siger Lotte Loft til TV SYD.

- Vi er bundulykkelige over, at vi har mistet en hund. At nogen kan finde på at slå folk ned og hugge en hundehvalp.  

Lotte Loft kunne leve med, at en eller anden ringer og siger, at Oswald har det godt.

   - Jeg synes, det er for fejt overfor ham at give op nu.  Hvis han sidder i et bur og venter på, at vi kommer og henter ham, så kommer vi.