TV der bevæger dig

Nu skal virksomhederne med i nabohjælp

02:35

1 af 2

Nabohjælp har vist sig at være en effektiv måde til at reducere antallet af indbrud i private hjem og nu vil Syd- og Sønderjyllands Politi udvide ordningen til firmaer og virksomheder.

Nabohjælp kan forhindre op til hvert fjerde indbrud, viser undersøgelser. Det er den forebyggende effekt, politikredsen ønsker at overføre til erhvervslivet.

Erhvervsnabohjælp bruges allerede i Padborg med gode resultater. De virksomheder, der deltager, har fået en tættere kontakt, de praktiserer sparring i forhold til sikring, og det giver en øget tryghed og oplevelsen af mindre kriminalitet.

På den baggrund vil Syd- og Sønderjyllands politi i det kommende år udbrede Erhvervsnabohjælpen til udsatte erhvervsområder i alle kommuner i politikredsen.

Politikredsen gennemfører derfor i juni måned en spørgeskema-undersøgelse blandt cirka 1700 virksomheder i erhvervsområder, som ligger i kredsen. Undersøgelsen skal kortlægge den oplevede kriminalitet i områderne. Derefter skal indsatsen prioriteres.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App