Nu vil politiet gøre noget ved de mange indbrud

Og det skal ske sammen med forsikringsselskaberne og kriminalforsorgen.

Tilsammen laver de en indbrudspakke, der bl.a. skal fortælle os, hvordan vi kan sikre vores hjem bedre.

Politiet er allerede opmærksomme på de mange indbrud og har sigtet en tredjedel flere indbrudstyve i første kvartal i år, sammenlignet med samme periode sidste år.

Politiets opmærksomhed har også betydet, at der har været et fald i antallet af indbrud på ca. 10 pct. i årets første kvartal, sammenlignet med sidste år.