Nugga fundet

TV SYD fortalte igår om labradoren Nugga, som i mandags blev stjålet fra et dyrehospital i Horsens. Idag blev Nugga fundet.

Stor var glæden hos familien Holmegaard, da den imorges af politiet fik at vide, at deres hund var fundet.

Politiet havde fundet den et sted i Horsens.
Hvordan Nugga blev fundet, og hvorfor den blev stjålet, vil politiet ikke nærmere ind på - kun at de fandt ham gennem efterforskning og tip fra offentligheden.

Familien Holmegaard har været meget bekymret og er enormt glade for, at de er genforenet med deres 4 år gamle labrador.