Ny 10. klasse til erhvervsinteresserede

Efter sommerferien er der en ny slags 10. klasse på vej til dem, som gerne vil tage en erhvervsuddannelse.

EUD 10 er navnet på den nye 10. klasse, der tilbydes i Varde kommune og Esbjerg kommune efter sommerferien. Det skriver ugeavisen.dk.

Den nye form for 10. klasse henvender sig til de elever, som er motiverede for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder de nye adgangskrav på mindst 02 i dansk og matematik, eller som ikke er afklarede om eller hvilken erhvervsuddannelse, som kunne være noget for dem.

Eleverne kommer tydeligt til at mærke forskel på en almindelig 10. klasse, idet mindst 30 % af undervisningen kommer til at bestå af erhvervsuddannelsesfag ? det kan være på handelsområdet med fokus på butik og handel, på det sundhedsfaglige område eller på de tekniske uddannelser som murer, VVS- og energiuddannelsen med videre.