Ny aftale: Syddanske patienter skal have digital behandling

I fremtiden kan flere syd- og sønderjyske patienter blive behandlet derhjemme. En ny aftale mellem Region Syddanmark og Syd Energi (SE) digitaliserer nemlig behandlingssystemet.

En patient med et alvorligt sår kan sende billeder til lægen og få rådgivning online i stedet for at skulle til kontrol på sygehuset. Den form for digital kommunikation kaldes telemedicinsk behandling. I en ny aftale med bredbåndsselskabet SE vil Region Syddanmark udvide de telemedicinske løsninger:

- I fremtiden vil velfærdsteknologiske løsninger som telemedicin fylde meget mere end i dag. Derfor tager vi nu hul på et samarbejde, der skal sikre, at vi i Region Syddanmark får den infrastruktur, der er nødvendig for at understøtte fremtidens sundhedsvæsen, siger regionsrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst (V).

Baggrunden for den telemedicinske behandling er, at der i fremtiden kommer et stigende pres på sygehusene. Med telemedicinen kan de syddanske patienter blive hjemme under sygdomsforløbet.

Med den digitale udvidelse vil der også komme nye arbejdspladser på IT-området.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.