Ny app fra TV SYD gør det nemt at streame

Med TV SYD Play kan du se og caste alt fra programserier over nyhedsudsendelser til korte videoklip.

Nu er er det muligt at tage TV SYDs enorme udvalg af indhold med på farten.

TV SYD lancerer nemlig sin egen streaming-app, TV SYD Play, som gør det nemt at finde og se vores indhold, når du vil, og hvor du vil.

Her finder du alt fra ’Et godt spørgsmål’, ’Vores Sygehus’ og ’Tæv din Teenager’ til aktuelle nyhedsudsendelser, storke-tv og guld fra arkivet. Og alt derimellem.

Download TV SYD Play

Bruger du iPhone eller iPad? Find TV SYD Play i App Store.

 

Har du en Android-smartphone eller tablet? Download TV SYD Play i Google Play.

Tænker du: ”Den app er vist kun for mine forældre”, så tro om igen, for vi har lavet en hel sektion til lige netop dig, der er ung i Syd- og Sønderjylland.

Det er vores ungeredaktion Schwung, der står bag videoer og serier i ’Det fedeste fra Schwung’-kategorien, som du kan lade dig friste af på appens forside.

Se indholdet på fjernsynsskærmen

Vi kan mærke, at syd- og sønderjydernes medievaner ændrer sig.

Og TV SYD Play er blandt andet skabt for at give seere og brugere, der gerne selv vil bestemme, hvornår de ser TV SYD, en bedre mulighed for at streame TV SYDs indhold på fjernsynet derhjemme.

Det har vi haft fokus på i den nye app, der selvfølgelig har både Chromecast og Airplay-teknologi indbygget, så du med få klik kan skifte en lille skærm ud med en stor.

Hjælp os med at udvikle appen

Vi er stolte af TV SYD Play, men det er faktisk ikke så vigtigt.

Det vigtigste er, at du og alle de andre brugere er glade for appen. Det er nemlig jeres app, og derfor er det vigtigt for os, at den bliver udviklet og forbedret.

Til det skal vi bruge din hjælp. Skriv til os på app@tvsyd.dk, hvis du har input, feedback eller ønsker dig en ny funktion, som du vil have os til at overveje.

Har du brug for en hjælpende hånd til at komme i gang? Vært Anders Køpke Christensen guider dig gennem appens opbygning og funktioner på denne side.

Vi glæder os til at høre om dine oplevelser med appen. God fornøjelse med TV SYD Play.