TV der bevæger dig

Ny assistenttræner i SønderjyskE

SønderjyskE Damehåndbold har med virkning fra den kommende sæson ansat Thomas Stenholt som ny assistenttræner.

Den nye assistenttræner har været tilknyttet ligatruppen siden årsskiftet, og parterne har været så tilfredse med samarbejdet, at dette også fortsætter i den kommende sæson.

Thomas Stenholt har masser af håndbolderfaring med i bagagen. Han er læreruddannet, og har i de seneste tre år været U16 ? og U18 ligatræner i Viborg HK.

Thomas Stenholt, der også har en diplomtræneruddannelse, har yderligere været træner i VHK Sportscollege sideløbende med en stilling som udviklingskonsulent i Jysk Håndbold Forbund.

En klar forstærkning

Sportschef i SønderjyskE, Olivera Kecman, ser spændende perspektiver i ansættelsen af Thomas Stenholt

? Vi går en sæson i møde, hvor vi skal opbygge et nyt hold med ligapotentiale. Med en ung og meget talentfuld trup er det utroligt vigtigt, at vi får tilført flere faglige ressourcer på trænersiden. Thomas Stenholt har allerede vist sit store potentiale som træner, og hans faglige kompetencer er indiskutable, siger Olivera Kecman.

Thomas Stenholt skal primært arbejde med holdets defensiv, og bliver yderligere tilknyttet U18 holdet, hvor han skal arbejde individuelt med de enkelte spillere. Overgangen fra ungdomshåndbold til seniorhåndbold er en stor udfordring for de unge spillere. Her vil Thomas Stenholts kompetencer blive en stor gevinst for klubben.

- Vi har med Cheftræner Patrick Westerholm og Thomas Stenholt som assistenttræner fået etableret et stærkt trænerteam, og glæder os til at tage fat på en ny og spændende sæson, understreger Olivera Kecman.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden