Ny avis

Noget så sjældent som en ny betalingsavis udkommer første gang på fredag.

Dagens Børkop, hedder den ny avis.

Rigtigt gættet - den koncentrerer sig om Børkop.

Avisen skal udkomme 3 dage og ugen til en løssalgspris på 10 kr.
Den bliver på 8 sider.

Ordet hyperlokal er brugt om det koncept, som i de senere år har bredt sig i USA -  og som  nu også kommer til Børkop.

Ideen er enkel: En genoplivning af lokaljournalistikken, hvor man tager udgangspunkt i læserne og deres hverdag. Ser verden nedefra og op, fortæller Peter Even Nielsen, som er journalist og den ene af de to initiativtagere.

- Der er stof, der er alt for stort og for uvedkommende til at komme i Dagens Børkop ? men der er ikke ret meget, der er for småt. Bare det er lokalt og værd at vide for os, der bor her, så fortjener det at blive taget alvorligt, siger han.

- Der sker utroligt meget i både erhvervslivet, forenings- og kulturlivet her i vores område ? og set med journalistiske øjne er der uendeligt mange gode og spændende historier at fortælle. Og interessen for at læse dem er stor, så jeg tror på, at det kan lade sig gøre at sælge avisen, siger han.

De to journalister bag Dagens Børkop har mange års erfaring fra nyhedsbranchen.

Det er alt det andet omkring avisudgivelse, der har været udfordringen:
Trykkeri, distribution, oplagsstørrelse og alle de økonomiske og logistiske aspekter, fortæller Peter Even Nielsen.

Dagens Børkop udkommer om morgenen mandag, onsdag og fredag og sælges i løssalg i en række forretninger i udgivelsesområdet.