Ny benzin-kæde breder sig

Den nye uafhængige leverandør, Go'on, fra Billund, åbner i øjeblikket en ny benzin-tank hver uge. Hemmeligheden bag benzin-kæden er små mobile tankanlæg, der leveres fiks-og-færdig til lokale købmænd i de mindre landsbyer. 

Og hvis benzinsalget ikke går så godt, kan den mobile tank hurtigt fjernes igen. Benzinkæden har nu 21 tanke over hele landet. I løbet af de næste uger stiger tallet til 29. Et af anlæggene bliver placeret i Filskov, der samtidig  får en ny dagligvarebutik.

Ikke nyt lavpris-selskab

Også landsbyen Tvingstrup nord for Horsens fået sin livsnerve tilbage med et ny butik og nyt tank-anlæg fra Go?on.

Flere købmandsbutikker står i øvrigt på venteliste til at få en tank, for eksempel Spar i Daugård tæt på Vejle.

Go'on slår sig op på et butikskoncept sammen med benzinsalget. Men det skal ikke være et nyt lavprisselskab, forklarer adm. Direktør Jakob Fuhr Hansen fra Go?on.