Ny borgmester i Horsens er klar

Viceborgmester og byrådsmedlem Peter Sørensen (S) afløser Jan Trøjborg som borgmester i Horsens.

Jan Trøjborg døde af hjertestop under et cykelløb søndag.

Peter Sørensen er i dag formand for børne- og skoleudvalget i kommunen. Han har hele sit 45-årige liv boet i Egebjerg ved Horsens, hvor han er kendt som træner i den lokale idrætsforening. Han har selv to døtre sammen med sin hustru, Karen.

Peter Sørensen arbejder som serviceleder på regionshospitalet i Horsens.

Jan Trøjborg skal også afløses som formand for Kommunernes Landsforening. Afløseren skal formenlig findes blandt de seks socialdemokrater i bestyrelsen.

Aalborg-rådmand Thomas Kastrup-Larsen er i dag stedfortræder for formanden. Haderslev-borgmester Jens Chr. Gjesing er også socialdemokratisk medlem af bestyrelsen.