TV der bevæger dig

Ny borgmester overtager formandsposten

Borgmester Jens Ejner Christensen fra Vejle har fået et job mere, der skal passes. Foto: Nikolaj Toftgaard Jespersen, TV SYD

Det kommunale samarbejde i de syv trekantkommuner skal fremover styres af Vejles nyvalgte borgmester Jens Ejner Christensen.

Efter otte år på formandsposten bliver Koldings borgmester, Jørn Pedersen, afløst på posten som formand for Trekantområdet Danmark.

Ved mandagens bestyrelsesmøde blev Jens Ejner Christensen valgt som ny formand for foreningen, der har til formål at fremme væksten i hele trekantområdet.

Netop væksten har stor prioritering hos den nye formand. Her peger Jens Ejner Christensen især på én vigtig udfordring, som han vil arbejde for.

- Vi har potentiale til endnu større vækst i området. En af de spændende udfordringer bliver i den sammenhæng at sikre den nødvendige arbejdskraft til vores virksomheder, siger Jens Ejner Christensen.

Der er mere end 37.000 industrijobs i området. Det betyder, at der er flere industriarbejdspladser i Trekantområdet end i landets tre største byer tilsammen, oplyser foreningen.

Foreningen Trekantområdet Danmark består af de syv kommuner Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen, Vejle og Haderslev.

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden