TV der bevæger dig

Ny bro hænger

Skitse af togbroen over Vejle Fjord-broen

DF: Det vil give mere mening at skrotte planerne om en ny togbro over Vejle Fjord. 4,2 milliarder kroner er afsat til det projekt i Togfonden.

Dansk Folkeparti bakker Transportminister Hans Christian Schmidt op. Partiet anser ikke timemodellen som hellig, hvis der ved at indføre langsommere tog kan spares penge i Togfonden.

- Timemodellen forhandler vi gerne om. Vi ønsker ikke at sætte langsommere tog ind, tværtimod. Vi vil have hurtigere tog, men for os er det ikke afgørende, om det tager en time eller 70 minutter mellem de store byer.

- Så langt er jeg enig med ministeren, og det er har vi hele tiden tilkendegivet, selvom vi er en del af forliget, siger DF's transportordfører, Kim Christiansen, til Ritzau.

Han mener, at der kan findes mange penge ved at skrotte planerne om en ny togbro over Vejle Fjord. 4,2 milliarder kroner er afsat til det projekt i Togfonden.

 

Togfondens projekter skal finansieres af oliepenge - i alt 28,5 milliarder kroner.



Her er, hvad aftalen om Togfonden fra januar 2014 indeholder:

En af de store mål med fonden er at sørge for, at der kun er en times transport mellem landets største byer.

Togfonden skal i første omgang finansieres af indtægter fra beskatning af olien i Nordsøen. I aftalen om
togfonden er det forudsat, at prisen for en tønde olie i 2015 vil være 121 dollar tønden. Den aktuelle pris er
imidlertid under 60 dollar.


23,3 milliarder kroner afsættes til en række indledende projekter.

Det inkluderer blandt andet en bro over Vejle Fjord (4,2 mia.), en bane over Vestfyn (4,8 mia.), en bane til
Billund (700 mio.) samt elektrificering af de fleste togstrækninger (8,7 mia.).

5,2 milliarder kroner reserveres som en buffer, som Dansk Folkeparti har krævet som sikkerhed, hvis ikke finansieringen holder.

Bufferen er øremærket strækningen mellem Aarhus-Hovedgård (3,3 mia.) samt strækningen mellem Aarhus,
Galten og Silkeborg. Parterne tager dog først endelig stilling til, hvordan de 5,2 milliarder kroner skal bruges, i
2024.


Aftalen om Togfonden er indgået af Socialdemokraterne, De Radikale, DF, SF og Enhedslisten.
 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden