Ny chefscout i VB

Vejle Boldklub har ansat en esbjergenser som ny chefscout for klubben.

Vejle Boldklub har ansat 39-årige Lars Bach som chefscout. Esbjergenseren har en stor erfaring inden for dansk fodbold. Lars Bach har været både eliteungdomstræner og scout tidligere i karrieren og har DBU?s A-trænerlicens. Den nye chefscout skal holde udkig efter nye talenter til klubben.
 
- Vi satser mere på udvikling af spillere og mindre på køb af etablerede spillere. Derfor er det naturligt at ansætte en chefscout. Og det er en væsentlig styrkelse af det sportslige setup, at det er lykkedes at få Lars Bach til klubben. Han er en hårdtarbejdende type, udtaler ordførende direktør i VB Sport A/S, Henrik Tønder.

Kendt ansigt

Ansættelsen af Lars Bach skal også være med til at frigøre cheftræner Mats Gren fra nogle opgaver, så han får bedre mulighed for at have fuld fokus på holdet, fortæller Henrik Tønder. Lars Bach er et kendt ansigt i Vejle Boldklub. Han har tidligere været tilknyttet klubben, da Henrik Brandenborg var træner i klubben. Nu glæder han sig til at komme i gang med arbejdet.
 
- Det var ikke svært på nogen måde at sige ja til Vejle Boldklub. Jeg har udefra set et godt billede af Vejle Boldklub som et sted med passion for fodbold, og det er altid spændende at blive en del af, siger Lars Bach.