Ny domkirkeplads i Ribe

Borgmester Johnny Søtrup (V) tog fredag det første spadestik til en ny domkirkeplads i Ribe.

I dag er domkirkepladsen en hullet parkeringsplads, men med en investering på 40 millioner kroner skal den omdannes til en fornem plads, der forbinder domkirken med de små gader i den gamle by.

Ambitionen er at fortælle byens historie og skabe et mødested for byens borgere.

Realdania står bag projektet.