Ny dyre-kirkegård indviet

Dyre-ejere har fra i dag fået mulighed for at begrave deres elskede kæledyr på en kirkegård i Hovedgård.

Pladsen er godkendt til alle former for kæledyr, herunder også heste, de skal dog være kremeret.

130 meter over havet i det smukke østjyske morænelandskab ligger den nye dyre-kirkegård.

Det er Ove Jensen, der skal stå for driften af kirkegården. Han ejer også Elbjeglund Hundepension og det er hans pensionærer, eller rettere disses mennesker, der har foreslået ham at lave et mindested, en kirkegård for deres afdøde dyr.

Der bliver mulighed for at vælge mellem en gravplads, eventuelt med mindeplade eller en plads i de ukendtes grav.