Ny Flensborg-borgmester taget i ed

Flensborg byråd tager torsdag eftermiddag Simon Faber fra Sydslesvigsk Vælgerforening i ed som ny overborgmester for grænsebyen.

I den anledning udtaler Flemming Meyer, formand for det danske mindretals parti:

- Det er ikke kun en stor succes for det danske mindretal, at en af de vore for første gang i 60 år står i spidsen for Sydslesvigs største by. Det tegner også godt for hele grænselandet.

Tiltrængt skub til SSV

- Simon Faber vil i de kommende år arbejde for, at Flensborgs gør brug af sine særlige udvklingsmulig-heder som bindeleddet mellem Danmark og Tyskland. Det giver det dansk-tyske samarbejde et hårdt tiltrængt skub. Vi ønsker Simon Faber held og lykke med de store udfordringer, han nu vil tage op, siger Flemming Meyer.

Den nye borgmester har sin første arbejdsdag på mandag - og på tirsdag modtager han borgmesterkæden.