Ny FOA-formand blev faglig aktiv som 18-årig

Mona Striib bliver ny formand for FOA. Hun var i mange år faglig aktiv i Kolding og startede med at være tillidsmand for de ufaglærte på Danfoss i byen.

Det bliver den 57-årige tidligere næstformand Mona Striib, der afløser Dennis Kristensen som formand for FOA.

Ved valget onsdag fik hun 319 stemmer og blev derfor valgt foran LOs næstformand Nanna Højlund, der fik 271 stemmer.

Den nye formand kommer til jobbet med et ønske om at sikre bedre forhold for medlemmerne. Lige nu er der fortsat en overenskomst, der skal på plads.

- Presset på velfærden har været stærkt stigende de seneste år, vi skal i fællesskab arbejde for at få fjernet de fadæser, som reformerne har medført, fortæller Mona Striib.

 

Karriere

2004: Næstformand i FOA

2003: Afdelingsformand i FOA Kolding

1995: Næstformand i FOA Kolding

1992: Afdelingsformand i HAF Kolding

1990: Tillidsrepræsentant Hjemmeplejen Kolding

1982: Næstformand i SiD afd. A

1980: Tillidsrepræsentant på Danfoss i Kolding