Ny fornem titel til Kolding

Kolding bliver den første by i Danmark, der bliver optaget i Unesco netværket Creative Cities. I Norden er det indtil nu kun Helsinki i Finland, der har samme udnævnelse.

Kolding kan fremover smykke sig med den prestigefyldte titel Design City. Det er anden inden for to år, at en Unesco udmærkelse gives til Kolding Kommune.

quote

Vi er meget beærede, selvom vi selvfølgelig selv har iværksat strategien om at blive en designkommune. Det har været et langt sejt træk, og vi kan nu se resultatet af indsatsen

Jørn Pedersen, borgmester, (V), Kolding

- Vi er meget beærede, selvom vi selvfølgelig selv har iværksat strategien om at blive en designkommune. Det har været et langt sejt træk, og vi kan nu se resultatet af indsatsen, siger borgmester, Jørn Pedersen i en pressemeddelelse.

Sidst Kolding Kommune modtog en Unesco udnævnelse var d. 4. juli 2015, hvor byen Christiansfeld blev optaget på Unescos verdensarvsliste.

Unescos Creative Cities Network består nu af 180 byer fra 72 lande, inden for syv kreative felter: Håndværk & Folkekunst, Design, Film, Gastronomi, Litteratur, Musik og Mediekunst.

For at Kolding kunne blive optaget i Unescos Creative Cities netværket har det krævet:

  • at byen har en designstrategi.
  • et selvstændigt designsekretariat. 
  • afholder arrangementer i international kaliber.
  • har et uddannelsesmiljø omkring design og benytter sig af designprocesser i udviklingen af byen.
  • har lavet en fireårsplan med forskellige aktiviteter, der understøtter design.