TV der bevæger dig

Ny friskole skudt i gang i Aabenraa

En ny friskole er på vej i Aabenraa.Arkiv. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

En ny, alternativ friskole vil åbne i Aabenraa efter sommerferien. Der er nu åbent for indmeldelser.

Hvis alt går efter planen, så vil der fra det nye skoleårs begyndelse i august være endnu et skud på stammen af skoler i Aabenraa. Lindeskolen er navnet på den lille ny, der nu har åbent for indmeldelser og i dag var vært ved et informationsmøde på Aabenraa Bibliotek.

- Vi håber på 20 indskrevne elever i løbet af den næste uge, siger den ene af skolens ledere, Allan Davies Madsen, til TV SYD. 

Tre eller fire lærere

Skolen arbejder med to forskellige budgetter alt afhængigt af søgningen. Et absolut minimum med 14 elever, der er minimumskravet for at kunne åbne en skole og få tilskud, og så den større model med 35 elever. I det første budget vil der være tilknyttet tre lærere, mens den større model giver luft i budgettet til en fjerde underviser.

Den nye skole vil modtage børn fra 0.-10.klasse, fordelt på tre hold, indskoling, mellemtrin og udskolingen.

- Børnene får stor indflydelse på, hvad de skal beskæftige sig med. Vi har selvfølgelig også grundfagstimer, som ligner den skolegang, vi kender, men hver eftermiddag arbejder vi med elevernes egne projekter, som lærerne er vejledere på, siger Allan Davies Madsen og fortsætter om planerne for Lindeskolen:

- Derudover har vi 8-10 inspirationsuger om året, hvor hele skolen går sammen om større projekter. 

Læs også Elever på friskole vinder priser for deres vilde ideer

Læs også I de større byer betaler folkeskolen for friskolernes succes

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden