Ny generalkonsul: Det er et drømmejob for mig

Der er store forventninger til Kim Andersen, 59-årig Venstrepolitiker fra Skanderborg, der den 1. september tiltræder som ny generalkonsul i Flensborg valgt blandt 28 ansøgere.

Kim Andersen afløser Henrik Becker-Christensen, der har siddet på posten siden 1998. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har lagt vægt på, at den nye gereneralkonsul skulle være en mand med politisk erfaring. Det har Kim Andersen, der sad i Folketinget for Venstre fra 1998 til 2015, hvor han ikke blev genvalgt. 

Kim Andersen kaldte i TV SYD onsdag aften sit nye virke for et drømmejob. Han glæder sig til de mange forskellige opgaver, hvor han skal beskæftige med mange engagerede mennesker både nord og syd for grænsen.

quote

Det dansk-tyske partnerskab er med udnævnelsen af Kim Andersen styrket.

Daniel Günther, ministerpræsident, Slesvig Holsten

Det danske mindretal syd for grænsen har allerede udtrykt glæde og tilfredshed med valget af Kim Andersen. Også Slesvig Holstens nye ministerpræsident Daniel Günther hilser Kim Andersen velkommen på posten.

Det dansk-tyske partnerskab er med udnævnelsen af Kim Andersen styrket, hedder det i ministerpræsident Daniel Günthers velkomsthilsen, hvor han også ser frem til det det første møde mellem de to.