Ny højskole i Ribe

En ny højskole der er inspireret af højskoletanken, men som er skabt på vor tids præmisser, slår dørene op i Ribe.

Sådan lyder grundlaget for Ribe Byhøjskole, der forventes at åbne til oktober i år.

Oplysning er grundtanken i den nye skole, der adskiller sig fra en traditionel højskole, fordi der ikke er en fysisk ramme, hvor kursisterne bor, mens de er på kursus.

Det er fem kulturinstitutioner, der er gået sammen i en andelsforening, som skal drive højskolen. Planen er også at arbejde med andre i byen, således at kursisterne møder en hel by, når de er i Ribe.

Ribe Byhøjskoles første kursus der handler om enestående kulturoplevelser i Ribe, starter 5 oktober.

link