TV der bevæger dig

Ny kæmpeskanner til Kolding Sygehus

01:10

Specialeansvarlig overlæge på Røntgenafdelingen på Kolding Sygehus, Johnny Kent Christensen, fortæller om sygehusets nye superskanner.

Røntgenafdelingen på Kolding Sygehus fik tirsdag en helt særlig leverance. En kæmpe MR-skanner, der måtte hejses op med kran.

Da Røntgenafdelingen på Kolding Sygehus i dag fik en ny kæmpe MR skanner leveret, måtte der tages særlige midler i brug, for at få kæmpen ind på afdelingen.

Håndværkere måtte vælte en bid af hospitalets ydermur, så skanneren kunne trækkes den vej ind. Men først blev den løftet op til røntgen-afdelingen med en kran,  før fem mand under prusten og stønnen kunne slæbe kæmpen på plads i sit nye hjem.

Men det er det værd, mener specialeansvarlig overlæge på Røntgenafdelingen, Johnny Kent Christensen.

- Det er superskanner. Den har et meget kraftigt magnetfelt - dobbelt så kraftigt som de hidtidige skannere. Det betyder at vi får billeder af en bedre kvalitet, og som kan give et bedre grundlag for diagnosticering, siger Johnny Kent Christensen til TV SYD.

- Den her skanner kan lave billeder af fx blodkarsystemet uden brug af kontraststoffer, og det vil skåne patienternes nyrer, fortæller Johnny Kent Christensen til TV SYD

Skanneren er en MR-skanner af mærket Siemens, og dens magnetfelt har en styrke på 3 tesla. Og I denne her forbindelse er det altså ikke bilen Tesla vi snakker om, men en enhed, der måler styrken på et magnetfelt. De skannere man normalt bruger på de fleste hospitaler er kun halvanden tesla.

Vi er glade. Med den her skanner kommer vi op i superligaen, siger ledende overlæge på røntgenafdelingen på Kolding Sygehus, Ib Erik Jensen til TV SYD.

I Region Syddanmark er det kun Odense Universitetshospital, der har en ligeså stor skanner, og på landsplan skal man til Skejby Sygehus i Århus eller til Rigshospitalet.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden