Ny konge flytter ind i Dyrehaven

Den gamle kronhjort Alfred har gjort sin pligt og har sørget for at føre bestanden videre. Nu skal en ny overtage jobbet i Haderslev Dyrehave.

I dag er der tronskifte hos kronhjortene i Haderslev. Alfred har været flittig, men efter 5 år er det nu blevet tid til, at en ny og noget yngre kronhjort rykker ind. Den nye kommende konge er hentet i Jægersborg Dyrehave og får nu lige et stykke tid til, at vænne sig til stedet inden han bliver avlshjort.

Naturstyrelsen forventer ikke, at den nye konge er helt klar før der er gået 2 år. Så Alfred har fortsat lidt tid at køre på.

Kronvildtbestanden i Haderslev Dyrehave er ikke større, end der skal nye gener til hvert 5 år.

Den nye konges ankomst bliver i dag fra klokken 10 fejret på behørig vis og alle er velkommen til at komme og se med, når den bliver lukket ud i skoven.

Men den nye konge af dyrehaven skal selvfølgelig også have et værdigt navn og det kan publikum i dag være med til at bestemme. Eneste betingelse er, at den unge kronhjort skal have et navn, der begynder med C.

For at være med til at bestemme det nye navn, så er det dog nødvendigt at møde op i dyrehaven, til dagens arrangement.