Efter stort uheld: Ny Lillebæltsbro genåbnet i begge retninger

Vejdirektoratet oplyser, at det nu igen er muligt at krydse E20 Ny Lillebæltsbro. Det skal dog ske med nedsat hastighed.

Lillebæltsbroen har været spærret i flere timer efter et solouheld klokken 04.19 lørdag morgen.

En personbil gled rundt og efterfølgende stødte flere lastbiler og personbiler sammen på broen i østlig retning. 

Politiet valgte at spærre motorvejen i begge retninger for at give plads til redningskøretøjer. 

En af politiets patruljevogne blev også skadet, da den blev påkørt bagfra. 

Trods de mange implicerede køretøjer er ingen personer kommet alvorligt til skade, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Klik og se mere på Localeyes

Kørt før klokken 08.00 har Sydøstjyllands Politi meddelt, at broen igen er åbnet i begge retninger. Hastigheden er dog nedsat til 80 kilometer i timen, da der fortsat er glat og tåget i området.

Broen var lørdag formiddag fortsat indhyllet i tåge.
Broen var lørdag formiddag fortsat indhyllet i tåge.
Foto: Michael Nielsen, TV SYD
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.