Ny minister fortsætter Vadehavssamarbejde

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) rejser torsdag til Holland for at forny samarbejdsaftale om Vadehavet.

For fem år siden blev den danske del af Vadehavet udpeget til Verdensarv. 

Og på torsdag rejser miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen til Holland for at underskrive en ny samarbejdsaftale med Tyskland og Nederlandene. Og det er noget, han ser frem til. 

quote

Vadehavet er en fantastisk attraktion i det sønderjyske, som hvert år trækker titusinder af besøgende. 

Jakob Ellemann-Jensen, miljø- og fødevareminister, Venstre 

- Vadehavet er et unikt område og en uvurderlig rasteplads for trækfugle. Samtidig er det en fantastisk attraktion i det sønderjyske, som hvert år trækker titusinder af besøgende. Den stærke lokale forankring sikrer en god udvikling i området, og jeg ser potentiale for, at det kan blive et regulært hot spot for bæredygtig turisme, siger Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse.

Det er i år 40 år siden, at samarbejdet mellem de tre Vadehavslande blev etableret. 

Hos Vadehavskommunen Fanø glæder man sig over den ny aftale.

- Vadehavet og verdensarven er af stor betydning for Fanø, og allerede når man ankommer med færgen, formidler vi budskabet om, at det er en enestående naturoplevelse man kan få, når man besøger verdensarven Vadehavet og Fanø, siger borgmester Sofie Valbjørn (Å) fra Fanø Kommune i pressemeddelelsen.