Ny motionsdag kom for at blive

Arbejdspladsernes Motionsdag er kommet for at blive. Landet over deltog 120 arbejdspladser sidste fredag - og det betyder, at dagen gentages næste år.

Det var starten på en ny tradition, at de voksne også skulle have en aktiv dag på arbejdet, mens børnene var til Skolernes Motionsdag fredag den 9. oktober 2015.

 

120 arbejdspladser deltog landet over, og ide-rigdommen var stor.

Dansk Firmaidrætsforbund, som er Danmarks 3. største idrætsorganisation, vil derfor arrangere Arbejdspladsernes Motionsdag igen næste år. Ligesom Skolernes Motionsdag vil det ligge fredag før efterårsferien i 2016.

I TV SYDs område deltog erhvervsrådet i Varde, ProVarde, hvor medarbejderne indledte dagen med hård boksetræning.