Ny motorvej er gået hårdt ud over færgeforbindelse

Den nye motorvej til Sønderborg har været en stor succes. Det er til gengæld gået hårdt ud over færgeforbindelsen fra Nordals til Jylland.

Efter motorvejen er kommet har Ballebro - Hardeshøj måttet sige farvel til 20.000 gæster om året.

Det koster 7,5 mio. kr. om året at drive færgeruten.

Som det er nu, så tjener den 5 mio. ind, og staten giver en million i tilskud.

Den sidste 1,5 mio. betaler Sønderborg kommune.

Før motorvejen kom, kunne Sønderborg kommune nøjes med at betale, hvad der svarer til udgifterne for en busrute.