TV der bevæger dig

Ny påsat brand i Aabenraa

04:44

Branden var så voldsom, at huset nedbrændte. (Foto: Erik Smedegaard).

1 af 2

Aabenraa blev sent i aftes ramt af endnu en brand i et kolonihavehus.

Denne gang et hus på Bøndervej - det er cirka 300 meter fra Hjelmhaverne, hvor en brandstifter de seneste dage har hærget.

Politiet fik anmeldelsen klokken 23.18, men huset stod ikke til at redde, oplyser jv.dk.

Det er dermed femte gang på syv dage, at et kolonihavehus i Aabenraa er nedbrændt.

Der har ikke været menneskeliv i fare ved brandene.

Kolonihaveejerne har indsamlet 5.000 kroner til en dusør til en person, der kan komme med oplysninger, som fælder brandstifteren.

Politiet på bar bund

 - Vi har ingen vidneudsagn og i det hele taget har vi ikke meget at gå efter. Heller ikke brandårsagerne kender vi, men da der ikke er indlagt strøm i kolonihaverne, så kan kortslutninger da udelukkes, siger politikommissær hos politiet i Aabenraa, Knud Reinholdt til Ritzau.

Både formanden og næstformanden for haveforeningen på Hjelm Allé er blevet ofre for brandene, men politiet vil endnu ikke gætte på, om gerningsmanden har gået målrettet efter dem.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden