TV der bevæger dig

Ny sag om vanrøgt: Veninde-par samler ind til hunde

00:42

1 af 2

21 hunde er blevet reddet fra et hjem på Lolland i en grim sag om vanrøgt. Et venindepar fra Haderslev nøjes ikke med at se på, men har startet egen indsamling til hundene.

Tæpper, kødben og penge. Det har venindeparret Tina Poulsen og Mona Müller fra Haderslev samlet ind til 21 vanrøgtede hunde fra Lolland.

- Det rammer rigtig dybt, og vi kunne ikke lade være med at hjælpe, siger Tina Poulsen, der er førtidspensionist og selv har gravhunde.

For mens hele Danmark har set til, mens flere sager om vanrøgt af hunde de seneste uger har fyldt nyhedsbilledet, har parret valgt at hjælpe hundene på deres egen måde.

De har i de seneste dage samlet ind til hundene, der er i Dyreværnets varetægt. Og tirsdag morgen skal parret overlevere donationerne til Dyreværnet i Rødovre.

- Vi har samlet knap 6000 kroner sammen og dem har vi nu omsat til tæpper, puder, god dåsemad og legetøj, siger Mona Müller, der lige som Tina Poulsen også er førtidspensionist og gravhundeejer.

01:00 Luk video

De 21 afmagrede gravhunde blev reddet ud gennem et vindue af politiet, da ejeren nægtede Dyreværnet adgang til ejendommen.

- Ejerne kan ikke selv se, at der er noget galt, men enhver der ser de her hunde, kan se, at det er helt galt. De er i forfærdelig stand. Mange af dem har blodmangel, de er dehydrerede, nogle af dem har øjenskader og knuder rundt omkring. Og så har de har stort set alle virkelig dårlige tænder, fortæller direktør i Dyreværnet, Signe Sehested Lund til TV 2.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden