Ny trafik-kommission skal hjælpe grænse-regionen

En ny trafik-kommission kom til verden i dag. Den skal sørge for at Danmark og Tyskland samarbejder, når store trafikprojekter bliver planlagt på begge sider af grænsen.

Slesvigs Holstens ministerpræsident Peter Carstensen gav i dag grønt lys for den nye trafikkommission.
.
Den danske regering lægger stor vægt på transport-korridoren ned gennem Jylland og Slesvig-Holsten som en yderst vigtig forbindelse til resten af Europa.

Derfor skal trafikkommissionen sikre en tæt koordination mellem København og Berlin om de trafikale investeringer i Jylland og Slesvig-Holsten i de kommende år.

Transportminister Hans Christian Schmidt siger, at han forventer, at resultaterne af kommissionens arbejde kan gøre dagligdagen lettere for borgerne i grænse-regionen.