Ny uddannelse til unge er klar

Den nye uddannelse til unge under 25 år erstatter bl.a. produktionsskolerne, som vi kender dem i dag.

En ny uddannelse er på vej. Den Forberedende Grunduddannelse, som den hedder, er for alle unge under 25 år, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, og som skal bruge noget tid på, at finde ud af, hvad de skal lave.

Uddannelsen erstatter blandt andet produktionsskolerne, som vi kender dem i dag, og forventningerne her er ret store.

Sidste punktum i forhandlingerne om en helt ny ungdomsuddannelse blev sat på Christiansborg i går.

Den nye Forberedende Grunduddannelse, FGU, skal hjælpe de 50.000 unge under 25 år videre, som hverken er i job eller uddannelse.

FGU afløser de seks uddannelsestilbud, som uafklarede unge hidtil har haft. Derfor vil der fremover kun være én skole i hver kommune med mulighed for både at fordybe sig i bøger og produktion. 

- Hvis man får samlet de ting på den rigtig måde, bliver det godt, og vi sikrer, at de unge ikke falder ud, siger Bjarne Bonvang, forstander på Produktionsskolen, Kolding.

En af måderne, man vil sikre det på, er ved at tildele de unge en kontaktperson i kommunen, som skal give dem den fornødne støtte, når de har brug for det.

Og det er nødvendigt, hvis regeringens mål om, at 90 procent af de 25-årige skal have en ungdomsuddannelse i 2030.

- Der hvor jeg håber, vi kan se resultater, det er, at unge mennesker nu hurtigere bliver klar over, hvor deres kompetencer. Alle er gode til noget, siger Anni Matthiesen, ungdomsuddannelsesordfører for Venstre. Hør et klip med hende her: 

Som en del af aftalen om den nye uddannelse er ydelsen til eleverne igen hævet til SU-niveau.

Den nye uddannelse er klar i 2019.