Ny udstilling på Sønderborg Slot

Fredag åbnede udstillingen Folkeafstemninger og genforening 1918-1920 på Sønderborg Slot.

Udstillingens kerne er den enestående store samling af plakater fra folkeafstemningerne, som Sønderborg Slot har opbygget gennem mange år gennem køb og gaver.

Udstillingen rummer blandt andet en plakat med teksten: Mor, tænk på mig.

Den samme tekst og det samme barn på plakaten blev brugt af det tyske socialdemokrati ved valget til den tyske rigsdag i 1919 og af den polske side i afstemningskampen om Østpreussen og Øvreschlesien senere i 1920.

Også andre plakater blev direkte kopieret fra andre politiske begivenheder i Europa på den tid.