Nye Borgerlige er glade for Ellemann-kandidatur

Formand for partiet Nye Borgerlige, Pernille Vermund, håber på et nyt samarbejde med Venstre, hvis Jakob Ellemann-Jensen bliver formand for Venstre.

Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, der er valgt i Sydjyllands Storkreds, håber på et fornyet samarbejdet med Venstre, efter Jakob Ellemann-Jensen i et interview med Jyllands-Posten har meldt sig som kandidat til formandsposten i Venstre.

- Jeg er glad for, at Jakob Ellemann-Jensen åbner for et samarbejde med samtlige borgerlige partier og erklærer Venstre for et parti, der vil danne regering med borgerlige partier, siger hun.

- Det er jo noget anderledes end Lars Løkkes måde at håndtere os på.