TV der bevæger dig

Nye jobs til sygehusdirektører

1 af 2

To sygehus-direktører rykker fra Esbjerg til Vejle.

Flytningen sker som led i et generationsskifte.

Det er den 64-årige Bjarne Normark og den 61-årige Birthe Mette Pedersen, der får nyt job i Vejle.

De udgjorde sammen med Poul Michaelsen direktionen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Bjarne Normark bliver lægefaglig direktør i regionshuset i Vejle.

Birthe Mette Pedersen bliver programchef for det tværsektorielle samarbejde i regionshuset.

Om Bjarne Normark

Bjarne Normark er uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1976.

Han arbejdede på en lang række jyske sygehuse og blev speciallæge i anæstesiologi i 1988. I 1997 kom han som cheflæge med i sygehusledelsen på Holstebro Sygehus.

I 2002 blev Bjarne Normark ansat som sygehusdirektør ved Centralsygehuset i Esbjerg-Varde under Ribe Amt. Han fortsatte i jobbet som lægefaglig administrerende direktør efter regionsdannelsen i 2007, hvor sygehuset organisatorisk blev lagt sammen med sygehuset i Grindsted samt veneklinikken i Brørup og blev til Sydvestjysk Sygehus. Jobbet har han haft frem til i dag.

Om Birthe Mette Pedersen

Birthe Mette Pedersen er uddannet sygeplejerske fra Vendsyssel Sygeplejeskole i 1975.

Hun har arbejdet på flere jyske sygehuse og Odense Universitetshospital. Hun startede sin lederkarriere i 1985 som afdelingssygeplejerske, blandt andet på skade-modtagelse på Kolding Sygehus. Birthe Mette Pedersen blev i 1994 oversygeplejerske.

Birthe Mette Pedersen blev ansat som sygeplejedirektør på Centralsygehuset i Esbjerg-Varde i 2004 og har fortsat jobbet som sygeplejefaglig direktør efter regionsdannelsen i 2007. Jobbet har hun haft frem til i dag.

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden