Nye lokaler til store tanker

Tirsdag skal ECCOs nye MIND FACTORY indvies i Tønder. En bygning til innovation og kreativitet, som skal bruges af Tønders ungdom og erhvervsliv.

ECCO Sko A/S står bag et nyt center, som skal gøre Tønder mere innovativ. Det er i hvert fald målet med den såkaldte MIND FACTORY. Lokalerne ligger ved det kommende Tønder Campus, og her skal der tænkes kreative tanker, når de unge på tværs af uddannelser skal arbejde sammen om innovative projekter.

Målet er at inspirere og styrke ungdommen og erhvervslivet til kreativitet og nytænkning, skriver ECCO.

Ud over ungdomsuddannelserne skal det nye center også bruges af kommunen og af ECCO.

ECCO blev grundlagt i 1963 i Bredebro af Karl Toosbuy.