TV der bevæger dig

Nye muligheder i Vojens Lufthavn

Vojens Lufthavn har fået opgraderet passager- og bagagekontrollen, så det nu også er tilladt for større fly at lande og lette.

Efter at lufthavnen har indkøbt nyt sikkerhedsustyr, er det muligt for større fly at lette fra Vojens Lufthavn, og faciliteterne er allerede afprøvet af en Airbus 320,  som er et standard størrelse passagerfly.

Det er nu muligt at rejse fra lufthavnen med større fly end tidligere, da lufthavnen har opgraderet passager- og bagagekontrollen. Det betyder, at der nu kan foretages både krops- og bagagescanning samt paskontrol.

- Vi har oplevet en stigende interesse fra især sportsklubber, som gerne vil bruge lufthavnen, når de rejser til og fra kampe i udlandet med chartrede fly. Med det nye udstyr må flyene nu både lande og lette herfra, siger lufthavnschef Christian T. Holm til TV SYD.

Onsdag indviede lufthavnen de nye faciliteter ved et arrangement, hvor borgmester i Vojens, Hans Peter Geil klippede snoren.

- Vi håber, at den her investering kommer til at betyde, at der kommer flere fly igennem lufthavnen. Og så tror vi også, det vil gavne erhvervslivet i området, siger lufthavnschef Christian T. Holm.

Lufthavnen betjener primært forretningsrejsende, privatfly og charterselskaber. Vojens Lufthavn bruger Flyvestation Skrydstrups start- og landingsbaner.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden