Nye operations-stuer tages i brug i Horsens

Seks nye operationsstuer indvies i denne uge på Hospitalsenheden Horsens, der med de seks nye operationsstuer øger den samlede kapacitet med en stue mere end tidligere.

Fire af de nye stuer er indrettet til ortopædkirurgiske patienter og to til gynækologiske patienter, hvoraf den ene er permanent reserveret til akutte kejsersnit. Den nye operationsgang er etableret på ca. 1.000 kvadratmeter i hospitalsenhedens tidligere dagkirurgiske center.

Etableringen af de nye operationsstuer sker som den første af to etaper, der skal resultere i en ny og moderne operationsafdeling på Hospitalsenheden Horsens.

Anden etape gennemføres i forbindelse med opførelsen af en ny bygning ud mod Sundvej 'Nye Nord', hvor stuerne til de mavetarm-kirurgiske operationer fremover vil få plads.