TV der bevæger dig

Nye skilte hjælper lastbilchauffører til at få deres pauser

00:31

På de nye skilte kan lastbilchauffører se, hvor mange ledige p-pladser der er på næste rasteplads. Video: Heidi Godskesen Rasmussen, TV SYD.

På de nye skilte kan lastbilchauffører se, hvor mange ledige pladser der er på næste rasteplads. Foto: Heidi Godskesen Rasmussen, TV SYD

På de nye skilte kan lastbilchauffører se, hvor mange ledige pladser der er på næste rasteplads. Foto: Ernst Møller, TV SYD

1 af 3

Nye tavler på den sønderjyske motorvej skal guide lastbilerne til den næste pause ved at informere om ledige parkeringspladser på deres rute.

Tavlerne er dynamiske. Og når en lastbilschauffør kører på den sønderjyske motorvej mod nord, vil tavlen oplyse, om der er en ledig parkeringsplads på den første og den næstkommende rasteplads.

De nye  tavler er sat op ved rastepladserne Årslev Øst, Hylkedal Øst og Ustrup Øst. Grafik fra Vejdirektoratet.

Sønderjyske Motorvej er en af de strækninger, hvor der kører flest lastbiler. Derfor bliver tavlerne sat op ved rastepladserne Årslev Øst, Hylkedal Øst og Ustrup Øst, som har parkeringsmuligheder for lastbiler.

Samtidig er tavlerne et led i Vejdirektoratets arbejde med at udnytte kapaciteten på rastepladserne bedre. Med de nye tavler håber Vejdirektoratet at undgå, at lastbilchauffører passerer en rasteplads med ledig parkeringsplads for så lidt senere at køre ind på en overfyldt rasteplads.

Systemet forbinder tre tavler med hinanden og får samtidig data fra sensorer på parkeringspladserne. Grafik fra Vejdirektoratet.

Systemet forbinder tre tavler med hinanden og får samtidig data fra sensorer på parkeringspladserne. Sensorerne registrerer automatisk ledige parkeringspladser og viser informationen på tavlerne på motorvejen. Derfor kan tavlerne ikke alene vise antallet af ledige pladser på den førstkommende, men også på den næste  rasteplads mod nord..

I løbet af efteråret vil informationen om ledige parkeringspladser også være tilgængelig via trafikinfo.dk og navigationsanlæg, fortæller Vejdirektoratet på deres hjemmeside.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden