Nysgerrige kørte ind under redningshelikopters rotorblade

Politiet kritiserer nysgerrige. "Duer ikke", siger de på Twitter efter en redningsaktion torsdag aften.

Nysgerrigheden oversteg respekten, da en akutlægehelikopter tordag aften landede i Nørregade i Højer for et hente en patient med hovedtraume. 
Bilister ville helt tæt på og kørte igennem afspærringerne og ind under helikopterens rotorblade, selv om de snurrede oven på helikopteren, fortæller indsatsleder Tilo Klesse fra redningsstationen i Nibøl til TV SYD. 

quote

Det var stressende for redningsfolkene, fordi patienten var ilde tilredt. Det var lige som en kiggekø på motorvejen.

Tilo Klesse, indsatsleder, lægehelikopter, Nibøl

Det var en helikopter syd for grænsen, som hentede patienten og bragte ham til behandling på diako i Flensborg.

Duer ikke

På Nørregade måtte redningsfolkene bruge tid på at vise nysgerrige tilskuere bort fra det område, hvor de arbejdede med patienten. 

Episoden fik Syd- og Sønderjyllands politi til udsende et tweet, hvor de skriver "duer ikke" om de nysgerriges opførsel.
- Det var stressende for redningsfolkene, fordi patienten var ilde tilredt, fortæller Tilo Klesse. Det var lige som en kiggekø på motorvejen, siger han videre.