Nyt forsøg mod spøgelsesbilister

På mandag bliver et forsøg med brug af pigge sat i gang af transportministeren. Forsøget er en del af indsatsen mod spøgelsesbilister.

Bilister, der kører i den forkerte retning på frakørselsrampen til Lillebælt S, vil fremover blive stoppet af stålpigge i asfalten. Piggene er installeret ved rastepladsen Lillebælt S, da stedet erfaringsmæssigt har givet anledning til, at bilister er kørt i den forkerte retning.

Pigge punkterer dækkene

En censor i vejen registrerer, hvis et køretøj kører ned ad en frakørsel i den forkerte retning, hvorefter piggene skyder op og punkterer bilen. Piggene er dog konstrueret på en måde, så dækket ikke eksploderer og dermed skaber en ny og farlig situation.

Andre tiltag

Forsøget er en del af en større indsats i Vejdirektoratet for at styrke indsatsten mod spøgelsesbilisme. Vejdirektoratet har implementeret en række tiltag, bl.a. indkørselsforbudstavler og løbelys på udvalgte ramper, der skal stoppe bilisterne, inden de når ned på motorvejen i den gale retning.

Antallet falder igen

Sidste år registrerede Vejdirektoratet 163 tilfælde på de danske veje, og med få dage tilbage af 2010 er der indtil videre registreret 154 tilfælde. 

År Antal
2000 35
2001 37
2002 56
2003 56
2004 50
2005 65
2006 91
2007 160
2008 192
2009 163
2010 (ikke afsluttet) 154
I alt 1059