TV der bevæger dig

Nyt hus til unge med spiseforstyrrelser

Region Syddanmark indvier mandag et nyt hus i Børkop til unge med svære spiseforstyrrelser.

Det er unge fra Pomonavej i Vejle, der får nye rammer med indvielsen af et Pomonahus i Børkop.

Pomonahuset er et døgnbemandet socialpsykiatrisk bosted for unge voksne med svære spiseforstyrrelser. Beboerne har anoreksi eller Bulimi, i en sådan grad, at det kan være livstruende og give fysiske skader, og de kan ha? svært at tage uddannelse, arbejde og indgå i sociale relationer.

Se mere i TV SYD Nyheder kl. 19.30

Huset fungerer som en overgangsstation mellem hjemmet og egen bolig, og de unge bor typisk på stedet et til to år. I den periode lærer de unge at mestre hverdagslivet, især at spise normalt.

Det har kostet 5,6 mio. kroner at bygge det nye hus, hvor der er plads til fire beboere.

Med flytningen til Syrenparken i Børkop falder den pris, som kommunerne skal betale fra 3.552 kr. i døgnet til 2.874 kr. pr. døgn, bl.a. fordi Pomonahuset fremover skal dele nattevagt med regionens øvrige botilbud i Syrenparken.

Prisen, som kommunerne skal betale for en plads, falder dermed med godt 20.000 kr. pr. måned.

Kender du nogen med spiseforstyrrelser ? og er du i tvivl om hvordan du skal håndtere det? Eller har du selv erfaringer du vil dele med andre?

Kl. 19.30 sidder rådgivere fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade klar til at svare på dine spørgsmål.

Spørg løs og deltag i debatten på www.facebook.com/tvsyd

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden