Nyt natligt tøjkup - denne gang i Ribe

Natten til torsdag slog tre tyve til mod en herretøjsforretning i Ribe og stjal i en større mængde modetøj.

For anden gang på to døgn måtte Syd- og Sønderjyllands Politi i nat rykke ud til en tøjbutik, der blev tømt for en større mængde kostbar modetøj - og meget ved nattens indbrud i en Mr-forretning i Saltgade i Ribe minder om et rudeknusnings-indbrud natten til tirsdag i Aabenraa.

Nattens indbrud i Ribe fandt sted ved 03-tiden og stort samme tid natten til tirsdag gik alarmen i forretningen i Aabenraa.

Sådan oplevede ejeren natligt indbrud i butikken

 

Ved begge indbrud er der set tre mænd, der kører i en sort bil, ligesom fremgangsmåden er ens. De smadrer en stor rude og slæber lynhurtigt store mængder mærketøj ud og flygter.

- Der er ganske rigtig mange elementer, der går igen ved indbruddene i de to Mr-forretninger. Nu skal vi have set nærmere på de tekniske spor og video-overvågningen, som kan gøre os klogere på, om der er tale om de samme gerningsmænd, siger vagtchef Ian Gohr Jensen, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

 

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.