TV der bevæger dig

Nyt psykiatrisk sygehus på vej

Det nye sygehus skal ikke have samme fængselspræg som de gamle psykiatriske hospitaler.

Region Syddanmark har afsat de første 45 millioner kroner til projektering af et psykiatrisk sygehus i Aabenraa.

Den samlede udgift til det 20.000 kvadratmeter store byggeri med 115 sengepladser er beregnet til knap 450 millioner kroner. Det skal stå færdigt i 2013.

Det nye sygehus skal erstatte de psykiatriske sygehuse i Haderslev og Augustenborg på Als.

Det psykiatriske sygehus i Aabenraa ventes at få 1.700 indlæggelser om året. 700 patienter skal behandles ambulant.

Der skal fortsat være ambulant behandling i lokalpsykiatriske centre i Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg kommuner.

Sygehuset skal opføres i tilknytning til det nye somatiske sygehus i Aabenraa.

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App